Krise - en artikel om at stå i en livskrise





​Står du i en livskrise, f.eks. i forbindelse med skilsmisse, sygdom, arbejdsmæssige problemstillinger, ensomhed eller andet – eller i en mere akut krise i forbindelse med en traumatisk oplevelse eller et stort tab, vil du typisk opleve forskellige psykiske reaktioner som stor forvirring og måske uvirkelighedsfølelse. Andre følelser kan være sorg, tvivl, bekymring, tomhedsfornemmelse, vrede eller angst. Det kan også være en nagende utilfredshed med det hele og med dig selv. Det er lige nu umuligt at overskue og det kan være svært at genkende dig selv, og svært at finde rundt i.





Fysisk kan du opleve uro og ubehag som rystelser, feberfølelse eller hjertebanken. Søvnbesvær som problemer med at falde i søvn, opvågninger om natten, (for) tidlig opvågning, ændringer i appetit, kvalme, hovedpine, mavepine, anspændthed og smerter i muskler og led, overfølsomhed over for lugte og lyde.


For at komme bedst muligt igennem krisen er det vigtigt at dele dine oplevelser og din situation med nogen. Tanker og følelser bliver langt nemmere at forholde sig til, når de bliver sagt højt – og genkendt af nogle andre. Det kan være at dine nærmeste dækker dit behov for denne form for samtale og nærvær. Andre gange er de nærmeste for tæt på, eller de er selv involverede i det hændte, så de har svært ved at skelne imellem dine tanker og følelser og deres egne.


Det kan også være at du føler dig skamfuld eller bare oplever det som for privat at dele de tanker og følelser, du har lige nu, med andre.


Det er også muligt at du har brug for professionel rådgivning, for at komme videre med dit liv.


Med venlig hilsen

Pernille Dollerup

Psykologen i Lystrup





GRATIS FORSAMTALE





Få en gratis forsamtale om netop dit problem.

Klik på booking knappen og book en gratis afklarende samtale.